Skuespiller. Født 14/9 1949. Udannet på Statens Teaterskole 1971-74. Har spillet en lang række roller ved skiftende teatre og medvirket i diverse tv-serier siden begyndelsen af 90'erne. Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003): Hun er en udpræget teaterskuespiller, som trods et dukkekønt ydre kun har haft få filmroller. Efter at have debuteret i en birolle i den satiriske tegne-/realfilm "Prins Piwi" (1974) fik hun hovedrollen i "Piger i trøjen 2" (1976) som den kvindelige karrieresoldat, der i årevis har narret sin mand (Klaus Pagh) til at tro, at hun blot er hjemmegående husmor. En kompetent præstation. Hun er en lidt overklassepræget og derfor suspekt gravid kvinde i Dea Trier Mørch-filmatiseringen "Vinterbørn" (1978) og glider godt ind i ensemblespillet. Derefter går der 11 år, før hun igen dukker op på lærredet, denne gang som opslidset sygeplejerske i ledtog med skurken i "Jydekompagniet 3" (1989). Efter yderligere ti år har hun en lille rolle som Sidse Babett Knudsens chef i Susanne Biers "Den eneste ene" (1999). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]
  Girls at Arms 2
  Næste sommer, måske!
  The Jut-Nuts III
  Going for Broke
  Winterborn
  The One and Only
  Bertram og Lisa
  Den store kul-tur
  Tre Søstre
  En ordentlig omgang
  Enlig Far
  Troubadouren
  D.A.S.K.
  ugeavisen
  Better Times
  Unit One
  Skjulte spor
  Taxa
  Tre ludere og en lommetyv
  The House at Christianshavn
  Ludvigsbakke
enter a brief description of the movie you are looking for down below
send
movie ai chat